Vore fødevarer er mere eller mindre vitale. De kan i større eller mindre grad modstå svære belastninger. Lad os skære forskellige typer agurker op i 2 cm stykker, samle dem sammen igen, rulle dem ind i husholdningsfolie og stille dem ved 20 grader i 12 dage. Da vil vitaliteten i de forskellige typer agurker blive synlig, typisk med disse tre hovedgrupper:

 

a) Stykkerne er fortsat grønne, og de er vokset sammen igen.

b) Stykkerne er gul-grønne, de er angrebet af mikroorganismer, og de er delvist vokset sammen igen.

c) Stykkerne er .gul-brune, de er stærkt angrebet af mikroorganismer, og ingen af stykkerne er vokset sammen.

 

Denne evne hos agurker til at modstå mikroorganismers angreb og samtidigt vokse sammen er et af mange eksempler på vitalitet.

Vore fødevarer er andet og mere end de næringsstoffer, vi læser om på emballagen. Mange planter, der har været brugt i århundreder i folkemedicinen, indeholder potente sundhedsfremmende sekundære stoffer. F.eks. indeholder ældre sorter af rødbeder og kål langt flere sundhedsfremmende stoffer end nutidens sorter, stoffer der kan beskytte os effektivt mod f.eks. diabetes. I planteforædlingen blev mange af disse stoffer utilsigtet smidt ud som børn med badevandet.

 

Nutidens næringsdeklarationer er forældede og bør opdateres til den viden, vi har idag. Det gælder for de sundhedsfremmende sekundære stoffer, og det gælder for vore fødevarers vitalitet.

 

Vi behøver forskning i sundhedskæden: 'En sund jord giver sunde planter, der giver sunde dyr og mennesker'. Og vi skal styrke jordens frugtbarhed ved at kompostere og recirkulere det grønne husholdningsaffald til landbruget.